Åbne Døre i Gentofte d. 8.-10. maj – 2026

SKRIV TIL OPTAGELSEUDVALGET:

optagelse@aabnedore.dk

For at blive medlem af Åbne Døre Gentofte kræver det at du enten

–  har en kunstnerisk uddannelse fra akademi, Designskole eller lignende

eller

  • kan dokumentere med fotos, at du har udviklet en kunstnerisk praksis, som har strakt sig over flere år med udstillinger eller andet, for at vi kan vurdere kvaliteten af dine værker og se, om de passer ind blandt de øvrige udstillede kunstnere i Åbne Døre Gentofte. 

For at blive medlem skal du have tilknytning til Gentofte Kommune – enten via bopæl, værksted eller atelier.

Den 1. november er fristen for ansøgninger om at blive optaget i foreningen og for at deltage i Åbne Døre i det følgende år.

Optagelsen i Åbne Døre Gentofte afgøres af optagelsesgruppen, der i 2026 består af Pernille Koch og Hans Gjerding.

Som de øvrige udvalg og bestyrelsesposter er der hvert andet år rotation på posterne

_________________________________________________________________________________________

BESTYRELSEN I ÅBNE DØRE 2025 – 2026

Finn Hagen Madsen, formand

Lis Kjærgaard, kasserer

Ulla Heegaard

Marianne Nerving 

Jola Hyltoft

Suppleanter:   

Anette Hessner
Tina Tos   

_________________________________________________________________________________________

Vedtægter 

Åbne Døre Gentofte 

§ 1. Navn 

Foreningens navn er Åbne Døre Gentofte. 

§ 2. Hjemsted 

Foreningen er hjemmehørende i Gentofte Kommune. 

§ 3. Formål 

Foreningens formål er at fremme kunstneres virke ved at afholde Åbne Døre i Gentofte kommune samt at involvere sig i alle dermed beslægtede aktiviteter, som kan godkendes af bestyrelsen. Hensigten er at afholde Åbne Døre mindst en gang årligt. 

§ 4. Medlemskab 

Foreningen er åben for alle kunstnere, der har bopæl og/eller atelier i Gentofte kommune, og som efter ansøgning er godkendt af foreningens censurudvalg. Disse kunstnere forpligter sig til at deltage i Åbne Døre. Der kan dispenseres fra deltagelse for en periode af op til to år i træk. Fuld medlemsret indtræder ved indbetaling af årskontingent. Kvittering for betalt kontingent er gyldigt medlemsbevis. 

Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis medlemmet ikke overholder medlemsbetingelserne. 

Udmelding skal ske skriftligt med mindst en måneds varsel og er gældende pr. næstfølgende 1. januar. 

§ 5. Kontingent 

Generalforsamlingen fastsætter det årlige medlemskontingent på den årlige generalforsamling. Kontingentet betales senest 1. februar hvert år. 

Gebyr for deltagelse i Åbne Døre fastsættes ud fra budget baseret på antal deltagere.2 

§ 6. Generalforsamling 

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Der afholdes generalforsamling en gang årligt inden udgangen af februar måned. 

Indkaldelse til generalforsamlingen sker med mindst 14 dages varsel ved udsendelse af mails til medlemmerne. Indkaldelsen skal indeholde angivelse af dato og tidspunkt, sted og dagsorden for generalforsamlingen. 

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsamlingen. Dagsordenen til generalforsamlingen skal som minimum indeholde følgende punkter: 

1) Valg af dirigent. 

2) Valg af referent. 

3) Formandens beretning. 

4) Godkendelse af regnskab. 

5) Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent og gebyr for deltagelse i Åbne Døre. 

6) Valg til bestyrelsen. 

7) Valg af suppleanter til bestyrelsen. 

8) Valg af revisor. 

9) Planlægning af kommende Åbne Døre. 

10) Behandling af indkomne forslag. 

11) Eventuelt. 

Alle medlemmer, der har betalt kontingent, er stemmeberettigede og kan opstille til tillidsposter. Hver fremmødt kan medbringe én (1) fuldmagt for et andet medlem. 

Afstemninger træffes ved simpelt flertal blandt de fremmødte medlemmer. Afstemningen sker ved håndsoprækning, medmindre mindst et medlem begærer skriftlig afstemning. 

Vedtægtsændringer kræver dog 2/3 stemmeflertal, jf. § 8. 

§ 7. Ekstraordinær generalforsamling 

Bestyrelsen eller mindst 1/3 af foreningens medlemmer kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Indkaldelse med dagsorden til ekstraordinær generalforsamling følger reglerne i § 6. 

§ 8. Vedtægtsændringer 

Til ændring af vedtægter kræves, at mindst 2/3 af foreningens medlemmer stemmer for forslaget. Er dette ikke muligt, skal der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, såfremt der er flertal for forslaget blandt de fremmødte medlemmer. På denne ekstraordinære generalforsamling skal ændringsforslaget godkendes med mindst 2/3 af de der afgivne stemmer.3 

Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. 

§ 9. Bestyrelsen 

I det daglige ledes foreningen af en bestyrelse på fem personer. Bestyrelsen administrerer foreningens midler og har over for generalforsamlingen ansvaret for foreningens daglige drift. 

Bestyrelsen vælges på generalforsamlingen for to år ad gangen. Perioden for den først valgte bestyrelse er dog tre år, herefter vælges bestyrelsesmedlemmer hvert andet år. I lige år vælges formand og et bestyrelsesmedlem. I ulige år vælges næstformand og to bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter generalforsamlingen med formand, næstformand og kasserer. Posten som kasserer kan deles mellem to medlemmer af bestyrelsen, begge med prokura. 

Der vælges mindst to suppleanter til bestyrelsen. 

På den årlige generalforsamling fremlægger bestyrelsen et revideret årsregnskab, jfr. § 10, samt et forslag til budget for det kommende års aktiviteter. 

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen kan nedsætte de udvalg, den måtte skønne nødvendig, herunder et stående censurudvalg, der består af tre medlemmer, hvoraf et skal være medlem af bestyrelsen. 

Bestyrelsen holder møde, når formanden eller to øvrige bestyrelsesmedlemmer finder det fornødent. Formanden indkalder til bestyrelsesmøderne med mindst 14 dages varsel. 

Bestyrelsen træffer beslutninger ved simpelt stemmeflertal, men er kun beslutningsdygtig, når mindst tre bestyrelsesmedlemmer er til stede. 

§ 10. Regnskab 

Regnskabsåret følger kalenderåret. 

Kassereren udarbejder en gang årligt et drifts- og statusregnskab på baggrund af bogføringen. 

Inden fremlæggelse på generalforsamlingen skal regnskabet revideres af revisor. Revisor skal til enhver tid have adgang til alle relevante oplysninger, herunder medlemskartotek, daglig bogføring og beholdninger. 

§ 11. Hæftelse og tegningsret 

Bestyrelsen tegner foreningen udadtil. Kassereren har prokura (se § 9), dog således at formanden skal orienteres forud for betaling af udgifter over kr. 5.000. For foreningens forpligtigelser hæfter alene foreningens formue.4 

§ 12. Opløsning af foreningen 

Foreningen kan opløses på en ekstraordinær generalforsamling ved almindeligt stemmeflertal, såfremt det fornødne antal kandidater til bestyrelsesposterne ikke stiller op til at overtage bestyrelsesansvaret, og såfremt bestyrelsen skønner, at foreningen ikke længere kan opfylde formålsparagraffen, og i øvrigt ikke kan overholde foreningens vedtægter. 

I tilfælde af foreningens opløsning fordeles foreningens aktiver, når alle regninger og evt. øvrige forpligtelser er betalt, ligeligt blandt de på det tidpunkt værende medlemmer. 

Således vedtaget på generalforsamlingen, den 14. marts 2022 

Helle Witte Christiansen Lis Kjærgaard Marianne Nerving 

Formand Kasserer Kasserer 

Merete Allen Jensen Pia Scholten 

Sekretær